Rygcenteret
Baby behandling
Knæ
Nakkebehandling

Hovedpine/svimmelhed

Hovedpine

Mere end 500.000 danskere har hovedpine hver eneste dag, og næsten alle mennesker oplever at have hovedpine. Der findes mange former for hovedpine, hvoraf de tre største grupper er migræne, spændingshovedpine og neurogene hovedpiner, men der findes mange flere, der hver især har undergrupper. Her er beskrevet de typer hovedpine, hvor der er videnskabelig dokumentation for, at kiropraktisk behandling hjælper. Det er vigtigt at pointere, at forskellige typer hovedpine i mange tilfælde overlapper hinanden. Det vil sige, at den samme patient kan have flere typer hovedpine, fx migræne sideløbende med både nakke- og spændingshovedpine.

Nakkehovedpine (cervicogen hovedpine) er typisk lokaliseret til baghovedet, ofte med udstråling til pande- og øjenregionen. Smerterne kan variere i intensitet men er oftest ganske stærke. Der er som regel også smerter eller spændinger i nakken. Denne type hovedpine stammer fra de små led øverst i nakken samt spænding af de omkringliggende muskler. Medvirkende faktorer til udviklingen af nakkehovedpine kan bl.a. være traume, dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser. Videnskabelige undersøgelser har vist god effekt af manipulationsbehandling på denne form for hovedpine.

Spændingshovedpine er karakteriseret ved let til svær hovedpine, ofte lokaliseret til begge sider af hovedet. Mange beskriver hovedpinen som et bånd, der strammer rundt om hovedet. Hovedpinen er typisk konstant og langvarig og skyldes spændinger i nakke- og skuldermuskulaturen. Der er desuden ofte manglende bevægelighed af leddene i nakken og den øvre del af ryggen. Spændingshovedpine kan opstå af de samme årsager som nævnt under nakkehovedpine. Der er god videnskabelig dokumentation for, at manuel behandling i form af massage og manipulation kan hjælpe på spændingshovedpine.

Migræne er karakteriseret ved en kraftig pulserende hovedpine, der oftest er lokaliseret til den ene side af hovedet. Migrænen kommer i anfald á timer til dages varighed. Hos kvinder kan hormonelle ændringer ifm. menstruation, graviditet eller overgangsalder være af betydning. Kvalme, opkast samt overfølsomhed overfor lyd og lys er typiske symptomer ved migræne. Desuden er hovedpinen så kraftig, at enhver form for aktivitet forværrer den. Almindelig smertestillende medicin har ingen effekt på migrænen ved anfald, men nogle migrænemidler lindrer.

Migræne med aura er en særlig form for migræne. Aura betyder, at patienten før hovedpinens indtræden får symptomer så som synsforstyrrelser, susen for ørerne eller snurren i arme og/eller ben, der typisk varer 20-30 minutter. Først herefter begynder hovedpinesmerterne.

Nogle mennesker med migræne har god lindrende effekt af kiropraktisk behandling.

Læs mere og se videoer om de forskellige hovedpinetyper på kiropraktorguide.dk

Svimmelhed

Menneskets evne til at holde balancen styres af et kompliceret samspil mellem balanceorganet i det indre øre, synet, nerver i muskler og led i kroppen (særligt i nakken) . Svimmelhed kan opstå pga. sygdom eller ændret funktion i et eller flere af disse systemer.

Ud over at være svimmel, kan man have andre symptomer såsom nedsat hørelse, øresusen, kvalme og opkastninger. Da der kan være mange årsager til svimmelhed, er det vigtigt at finde årsagen og ikke mindst udelukke alvorlig sygdom. En grundig sygehistorie og undersøgelse skal derfor altid iværksættes, når der klages over svimmelhed.

Svimmelhed fra nakken (cervicogen vertigo) skyldes samspillet mellem nedsat bevægelighed af nakkeleddene og spænding i nakkemuskulaturen. I visse tilfælde kan det påvirke de små nerver i disse væv, så de ikke sender korrekt information til hjernen om hovedets position i forhold til resten af kroppen, hvorved man udvikler svimmelhed. Denne form for svimmelhed behandles ved at normalisere funktionen af nakkens led og muskler.

Tilbage til toppen

Nakkesymptomer

Nakkespænding/-stivhed

Spændinger i nakkemuskulaturen og deraf følgende stivhed i nakken er hyppigt forekommende i befolkningen. Symptomerne udløses af spænding og dårlig funktion af nakkens og skulderområdets muskler og led. Når disse ikke er fuldt bevægelige, mangler koordination og er spændte, vil man have tendens til at spænde yderligere ved belastning. Medvirkende faktorer til udviklingen af nakkespænding- og stivhed kan bl.a. være dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser.

Din behandler vil identificere de led- og muskelmæssige faktorer, som forårsager smerterne, og afhængig af faggruppe behandle dem med manipulations- og/eller massageteknikker. Derefter er det oftest nødvendigt at lære sig teknikker og øvelser til at vedligeholde effekten af behandlingen samt at korrigere arbejdsstillinger. Hos nogle mennesker kan spænding og stivhed skyldes artrose (slidforandringer) i nakken.

Hold i nakken (facetsyndrom)

Hold i nakken er akut opståede smerter, hvor man er ude af stand til at dreje hovedet i en eller flere retninger. I alvorlige tilfælde holdes hovedet i en skæv stilling (afværgeholdning). Hold i nakken menes at være forårsaget af udtalte muskelspændinger og fastlåsning af et eller flere led i nakken. Årsagen kan i nogle tilfælde være svær at identificere, men et nakkehold kan f.eks. skyldes forkerte sovestillinger eller træk. Især hos børn er det vigtigt at udelukke halsinfektion, da dette i nogle tilfælde kan give hold i nakken. Gentagne hold i nakken kan skyldes en kronisk dårlig nakkefunktion, der provokeres med mellemrum.

Kiropraktisk behandling er yderst effektiv, når årsagen til nakkeholdet findes i muskler og led – og det gør det oftest. Behandlingen består af ledfrigørende manipulation/mobilisering i den udstrækning og på det tidspunkt, hvor dette lader sig gøre uden nævneværdigt ubehag, samt af massage, udstrækning og øvelser. Brug af is på det irriterede væv er gavnligt ved hold i nakken.

Diskusprolaps i nakken

Diskusprolaps i nakken forekommer heldigvis forholdsvis sjældent, for det er meget ubehageligt og smertefuldt. Heldigvis er prognosen god. En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen). En sådan revne kan tillade, at det bløde materiale i diskus’ midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af nerver og evt. rygmarv. Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade på nakken, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig nakkefunktion.

Symptomerne på diskusprolaps er oftest jagende smerter udstrålende fra nakken til armen og hånden. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i den pågældende arm eller hånd. Det er svært at finde hvile, specielt om natten, da symptomerne bl.a. forværres af at ligge ned.

Mange patienter med prolapslignende symptomer behandles dagligt i kiropraktiske og fysioterapeutiske klinikker. Normalisering af funktionen af nakkens led og muskler vha. manipulation, muskelafslappende teknikker og forskellige øvelser vil være medvirkende til at reducere irritationen af de påvirkede nerver, hvorved symptomerne gradvist fortager sig. Hvorvidt manipulation vil blive brugt, afhænger af problemets omfang og vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. Korrekt udført manipulation for diskusprolaps i nakken er både sikkert og effektivt. Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og varighed vil helingstiden variere fra person til person, men der vil oftest være tale om en gradvis bedring over uger til måneder. Her på Rygcenteret gør vi meget ud af at have en sideløbende dialog og samarbejde med din egen læge, så du får den bedst mulige behandling suppleret med den bedst mulige smertestillende medicin under behandlingsforløbet. I svære tilfælde, som ikke bliver bedre af anden behandling, kan det være nødvendigt at fjerne prolapsen ved en operation. Imidlertid er operation ikke en garanti for smertefrihed.

Piskesmæld (whiplash)

Betegnelsen piskesmæld stammer fra engelsk “whiplash”. Piskesmæld er betegnelsen for den bevægelse, der sker ved en ulykke, hvor man påkøres bagfra. Nakken bliver pludselig og uventet udsat for en voldsom og ukontrolleret bevægelse i først én og derefter i den modsatte retning.

En piskesmældsbevægelse vil forårsage forstrækninger af led, ledbånd, sener, muskler, nerver og discii . Nogle led og ledbånd kan blive strukket så meget, at de vil kunne bevæge sig for meget – de bliver hypermobile. Andre led vil miste evnen til at bevæge sig frit, hvilket giver stive områder i nakken. Der vil opstå smerte og stivhed i nakke- og skulderområdet, og er skaden slem nok til at påvirke nogle af nerverne, kan der opstå symptomer så som smerte, snurren og svaghed i en eller begge arme. Patienter, der har været ude for et piskesmæld, kan udvikle smerter i hele rygsøjlen, og nogle oplever svimmelhed, hovedpine og hukommelsestab. De sidstnævnte symptomer skyldes, at mange samtidig med piskesmældet får hjernerystelse. Symptomerne opstår oftest 24-48 timer efter ulykken, men kan i svære tilfælde opstå øjeblikkeligt. I mildere tilfælde kan der gå 1-2 uger, inden man oplever de første symptomer. Ved trafikulykker afhænger sværhedsgraden af de fysiske skader og symptomerne ikke nødvendigvis af skaden på de involverede biler. Man finder ofte de værste symptomer efter ulykker, der har givet lille materiel skade, da en meget ødelagt bil har absorberet størstedelen af kraften fra sammenstødet og derved “beskyttet” personen/personerne.

Behandling kan normalt påbegyndes allerede efter få dages forløb, i sjældne tilfælde først efter nogle uger. Den tilrettelægges af din behandler og vil ofte involvere både kiropraktor og fysioterapeut og nogle gange massør. Den vil bestå af manipulation af stive led og påvirkning af den skadede muskulatur vha. forskellige massage- og/eller strækteknikker afhængig af skadens omfang. Dette suppleres med øvelser, der gradvist justeres, efterhånden som symptomer og funktion bedres. Det er meget vigtigt, at man som piskesmældsramt tager aktiv del i sin behandling, hvorfor vi her på Rygcenteret lægger stor vægt på god øvelsesinstruktion og deltagelse på vores rygskole- se “Træning”.

Læs mere og se videoer om de forskellige nakkeproblemer på kiropraktorguide.dk

Tilbage til toppen

Skulder- og armsymptomer

Skuldersmerter

Skulderleddet er det mest mobile led i kroppen, og det kontrolleres af mange muskler, sener og ledbånd, ligesom der er små slimsække omkring skulderen. Alle disse væv kan blive irriterede eller traumatiserede og derved give symptomer i og omkring skulderen. Symptomerne kan opstå efter fald, forkerte løft, sportsskader eller i forbindelse med overanstrengelse ved gentagne bevægelser eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

Symptomer fra led, ledbånd, slimsække og muskler kan mærkes både fortil, bagtil og i selve skulderen. Der kan opstå varierende grader af stivhed i skulderen, så man kan have svært ved at bevæge armen i bestemte retninger. Det gælder specielt ved hævelse og irritation af slimsækken eller senerne i det lille mellemrum mellem den øverste del af skulderbladet og overarmsknoglen, hvor der kan opstå smerte , når man forsøger at løfte armen over vandret stilling, eller når man fører armen bagud. Spændinger i musklerne omkring skulderen kan give symptomer i armen, der kan gå helt til hånden, som kan minde om symptomerne fra irriterede nerver eller diskusprolaps i nakken. Smerter og andre symptomer i skulderen kan stamme fra irriterede led, muskler eller nerver i nakken.

Behandling vil være rettet mod at optimere funktionen af led og muskler i nakke- og skulderområdet ved hjælp af manipulation, diverse muskelteknikker, øvelser til hjemmebrug og specifik rådgivning vedrørende arbejdsstillinger, isbehandling og anden rådgivning. Ultralydsskanning kan evt. være påkrævet for helt præcist at afgøre hvor og i hvor stor grad, der er sket en skade. Ved omfattende genoptræning anbefaler vi deltagelse på vores Træningsskole - se “Træning”.

Frossen skulder

Ved en frossen skulder er bevægeligheden i skulderen stærkt indskrænket, specielt når man løfter armen over vandret eller bevæger den om på ryggen. Skulderen er inflammeret (en steril betændelsestilstand) i ledkapslen mellem overarmsknoglen og skulderbladet, og der kan fremkomme fortykkelse og arvæv i ledkapslen. Har man en frossen skulder, har man desuden ofte smerter i selve skulderleddet og diffuse smerter i overarmen og nakken.

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til frossen skulder, men det er en tilstand, der som regel langsomt fortager sig igen over et tidsrum på op til 2 år. Man kan generelt inddele hele processen i tre faser: den “frysende fase”, hvor der er tiltagende smerte og stivhed; den “frosne fase”, hvor skulderen er meget stiv men gør knap så ondt og endelig den “tøende fase”, hvor smerterne og stivheden gradvist fortager sig igen. I nogle tilfælde forsvinder stivheden aldrig fuldstændig.

Manuel behandling kan hos nogle hjælpe med at accelerere hastigheden, hvormed man kommer igennem de forskellige faser, og behandlingen kan hjælpe på smerterne. Behandlingen er rettet mod at genoprette en normal muskel- og ledfunktion omkring skulderleddet og de øvrige omgivende led, som måtte være involverede (deriblandt nakke- og brysthvirvelsøjlen). Den består af akupunktur, ledfrigørende manipulation, mobilisering, samt forskellige muskelteknikker. Der vil være brug for hjemmeøvelser, der gradvist tilpasses skulderfunktionen. Der skal generelt påregnes et længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb.

Læs mere og se videoer om forskellige skulderproblemer på kiropraktorguide.dk

Tennis- og golf-albue

Tennis- og golfalbue er populære udtryk for smerter i musklerne og disses tilhæftninger på henholdsvis ydersiden og indersiden af albuen. Smerterne kan opstå spontant eller ved overbelastning af musklerne i underarmen.

Tennis- og golfalbue kan være en udfordring for enhver patient og behandler. Generelt skal området have ro for at hele og ikke blive yderligere provokeret, men mange patienter har gavn af specifikke træningsøvelser. Behandlingen består udover aflastning ved fx brug albuebind af akupunktur, specifik massage af de muskler, som ikke fungerer optimalt omkring albuen, isbehandling af muskeltilhæftningerne samt anti-inflammatorisk medicin. Desuden suppleres der med træningsøvelser, når betændelsen (inflammationen) er faldet til ro. Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt smerterne i underarm og albue evt. forårsages af eller forværres af spændinger og irritation af muskler, led og nerver i nakke og skulder. I disse tilfælde vil manipulation og bløddelsbehandling af de involverede led og muskler have en positiv effekt på albuesymptomerne. En ultralydsskannning kan afgøre graden af inflammation i de påvirkede væv, og derved give en bedre idé om behandlings- og øvelsesstrategi samt længde af helingstid.

Læs mere og se videoer om forskellige albueproblemer på kiropraktorguide.dk

Smerter omkring håndleddet

Håndleddet er et komplekst led, som består af otte håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler. Det belastes meget til hverdag og udsættes ofte for overbelastninger i forbindelse med fald, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger mv. Smerter og stivhed opstår enten ved direkte traume eller manglende funktion af led, ledbånd, nerver og muskler.

Kiropraktisk behandling består i at identificere og løsne led ved manipulationsbehandling samt løsne spændt muskulatur i underarmen, da musklerne her styrer bevægelserne og stabiliteten af håndleddet. Optræning af muskulaturen i hånden og underarmen vha. hjemmeøvelser instrueret i af en af fysioterapeuterne kan være en nødvendig del af behandlingen.

Karpaltunnelsyndrom

Er en betegnelse for de symptomer, der opstår ved irritation af en bestemt nerve (medianus-nerven), hvor den passerer en snæver “tunnel” af sener, muskler og håndrodsknogler på forsiden af håndleddet. Der opstår smerte, snurren og/eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene, og hånd og fingre kan være stive og hævede. Generne er værst om natten og morgenen og kan lindres ved at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten.

Behandlingen består af hvile, til tider med specielt udformet støttebind. Akupunktur og ledfrigørende mobilisering af håndleddet og massage af underarmens muskler kan have en gavnlig virkning, ligesom det er vigtigt at sikre sig, at medianus-nerven ikke er påvirket af spændinger i nakke, skulder eller ved albuen. Blokadebehandling kan være nødvendig, hvis intet andet hjælper, og har dette ingen eller kun kortvarig effekt, kan operationen blive sidste udvej.

Læs mere og se videoer om forskellige hånd- og håndledsproblemer på kiropraktorguide.dk

Tilbage til toppen

Brystryg- og ribbensymptomer

Spændinger og stivhed mellem skulderbladene

Spændinger og stivhed i området omkring skulderbladene og den nedre del af nakken er uhyre almindelige. De kan opstå på grund af dårlig holdning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser, traumer eller i forbindelse med psykisk stress, hvor man ofte har tendens til at spænde i musklerne i dette område. Er spændingerne kraftige eller langvarige nok, kan det bevirke, at leddene i rygsøjlen ikke kan bevæge sig frit og uhindret, hvorved rygsøjlen også bliver øm og irriteret.

Behandling består af en kombination af ledfrigørende manipulation, massage eller anden behandling af de spændte muskler, akupunktur, rådgivning vedrørende holdning og arbejdsstillinger samt instruktion i relevant træning og øvelser. Specielt holdningskorrigerende træning er en vigtig del af behandlingen. Den er rettet imod at styrke svage holdningsmuskler og afslappe overspændte bevægemuskler og derved forbedre din holdning og motoriske kontrol. Din indsats er lige så vigtig som vores, idet behandling kan afhjælpe symptomerne og bedre funktionen, men bliver der ikke gjort noget aktivt for at fjerne de provokerende årsager, vil symptomerne med stor sandsynlighed komme igen.

Hold i brystryggen (facetsyndrom)

Et hold i ryggen i området mellem skulderbladene giver pludseligt opståede og stærke smerter og stivhed. Det skyldes låsning og irritation af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen samt kraftige muskelspændinger i området. Symptomerne forværres af bevægelse, måske ved vejrtrækning eller ved hosten/nysen/grinen og beskrives af nogle som “at have en kniv i ryggen”.

Kortvarige symptomer fra hold i brystryggen er sædvanligvis lette at behandle. Der fokuseres på at løsne leddene ved manipulation samt at få de spændte muskler til at slappe af ved hjælp af forskellige muskelteknikker. Har symptomerne stået på igennem længere tid, eller har der været lignende problemer tidligere, kan det kræve lidt flere behandlinger kombineret med træning og øvelser og måske ændringer af holdning eller arbejdsstillinger.

Ribbens- og brystsmerter

Ribbenene hæfter via små led til rygsøjlen bagtil og via brusk til brystbenet fortil. De er bevægelige under vejrtrækning lidt som håndtaget på en spand samt ved bevægelse af rygsøjlen. Får man et hold i ryggen som beskrevet ovenfor, er det muligt, at de små ribbensled også kan blive irriterede og miste noget af deres bevægelighed. I sådanne tilfælde kan man opleve samme skarpe smerte som ved et hold i ryggen og desuden få smerter, der går langs ribbenene helt frem til brystkassen fortil. I nogle tilfælde har man slet ikke ondt i ryggen men oplever udelukkende at have ondt fortil.

Brystsmerter fra muskler og led kan i visse tilfælde minde om symptomer på hjerteanfald, angina pectoris. Faktisk har op mod halvdelen af de patienter, der indlægges på sygehuset med brystsmerter ikke et hjerteproblem, og nogle af dem har smerter fra ryggens muskler og led samt fra ribbenene. Desuden kan kvinder opleve smerter og spændinger i brystet, der stammer fra muskler og led.

Behandlingen af ribbensymptomer er som beskrevet ovenfor under “hold i ryggen”.

Tilbage til toppen

Lænde- og bækkensymptomer

Lændesmerter

Omkring halvdelen af danskerne har ondt i lænderyggen hvert eneste år. Og har man først en gang haft ondt i ryggen, har man større chance for at få det igen. Årsagerne til lændesmerter er mange, og vi har i dag ikke fuldt overbik over, hvorfor så mange får problemer med ryggen. En mindre del af smerterne skyldes alvorlige sygdomme som fx infektioner, brud eller kræft; en lidt større del skyldes diskusprolaps eller slidgigt, men den største gruppe af rygsmerter skyldes, at noget i ryggen ikke fungerer, som det skal. Det vil sige, at muskler og led giver smerter, fordi der er ubalancer, stivhed og svaghed.

Graden af lændesmerter kan variere fra en irriterende baggrundsømhed/træthed til ubærlige skarpe smerter, hvor man næsten ikke kan bevæge sig eller finde hvile. Smerter i den nederste del af ryggen kan stråle ud i benene. Dette skyldes, at iskiasnerven er irriteret, eller at noget trykker den.

Lændesmerter uden udstråling – det vil sige, at smerterne sidder i ryggen uden at stråle ned i benet – opstår, når led, bruskskiver (diskus) og/eller muskler i lænd og baller bliver overanstrengte og irriterede. Dette kan skyldes et tungt eller akavet løft eller en forkert bevægelse, eller det kan være mange uhensigtsmæssige bevægelser, der over tid provokerer led og muskler, så de til slut ikke kan fungere inden for kroppens smertetærskel. Også manglende brug, dvs. en inaktiv livsstil, disponerer for smerter. Resultatet er i de fleste tilfælde, at nogle af leddene i lænden eller bækkenet ikke bevæger sig frit, samt at musklerne i området spænder og gør ondt. Man bliver stiv, det vil ofte gøre ondt at rejse/sætte sig, vende sig i sengen, komme ind/ud af en bil og det kan være svært at finde hvile om natten. Ofte har man det bedst, når man bevæger sig stille og roligt omkring. Kiropraktorens eller fysioterapeutens opgave er at identificere hvilke led og muskler, der ikke fungerer optimalt og ved hjælp af forskellige manipulations- og muskelteknikker samt øvelser at afhjælpe dette. Har man haft symptomer i lang tid, eller har man haft gentagne episoder af lændesmerter, vil der i de allerfleste tilfælde være behov for at genoptræne mave-, ryg-, balle- og benmusklerne. Her kan vi tilbyde individuel træning eller træning på små hold i vores egen træningssal – se “Træning”.

Lændesmerter med udstråling – det vil sige, at smerterne fra ryggen stråler eller trækker ned i ballen og/eller benet – kan også variere i intensitet og udbredelse, idet nogle har ondt i lænd, baller og lår, mens andre kan have symptomer helt ned til fod og tæer. Symptomer i benene skyldes som regel irritation af led, bruskskiver (diskus) og/eller muskler i lænd og/eller bækken, lokal påvirkning af musklerne i benene eller påvirkning af iskiasnerven, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Er iskiasnerven påvirket, tager det ofte længere tid at komme sig, end hvis den ikke er påvirket. Sygehistorien og en grundig undersøgelse vil afsløre årsagen til de forskellige symptomer. Det er vigtigt at understrege, at selv om man har symptomer i benene, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en diskusprolaps og iskiaspåvirkning. Meget irriterede led i lænd og bækken samt meget spændte muskler i især ballerne kan give symptomer, der kan minde om iskiassymptomer. Kiropraktisk behandling er rettet imod at normalisere funktionen i led og muskler, ligesom der gives nødvendige råd og instruktion i øvelser via fysioterapeuterne. Derfor skal man i de fleste tilfælde omkring både en kiropraktor og en fysioterapeut, da de tværfaglige forløb giver de bedste resultater.

Hold i lænden (facetsyndrom, lumbago, hekseskud)

Hold i lænden er en populær betegnelse for pludseligt opståede lændesmerter, hvor man er låst fast i en foroverbøjet stilling og ude af stand til at rette sig op. Et hold i lænden kan opstå af en tilsyneladende simpel bevægelse måske kombineret med et uheldigt løft, men det kan også opstå ud af den blå luft.

Symptomerne skyldes akut irriterede og ofte hævede led kombineret med meget spændte muskler i området. Behandlingen vil være manipulation, massage eller andre muskelteknikker, udstrækning samt brug af is og eventuelt anti-inflammatorisk medicin. Opfølgende behandling og træning kan være nødvendigt for at rette op på den dårlige led og muskelfunktion, som kunne være den egentlige årsag til lændeholdet. Dette gør sig især gældende ved gentagne tilfælde af hold i ryggen, hvor aktiv træning er mindst lige så vigtig som manuel behandling for at forebygge tilbagefald.

Diskusprolaps i lænden

Lænden er det hyppigste område af rygsøjlen, der rammes af diskusprolaps og op mod 15% af alle med smerter i lænden har symptomer fra diskus. En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen). En sådan revne kan tillade, at det bløde materiale i diskus’ midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af det omkringliggende væv og af dele af iskiasnerven. Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig lændefunktion.

Symptomerne på diskusprolaps varierer. Generelt har man meget ondt i benet, der er ofte jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod. Nogle mennesker har slet ikke ondt i ryggen men kun i benet, men symptomerne varierer.

Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, men generelt er prognosen god, og langt de fleste kommer sig uden at skulle opereres. Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også rettet imod at undgå operation med mindre andre former for behandling, information og/eller øvelser ikke har vist sig effektive, eller der er risiko for permanent nerveskade.

Kiropraktisk behandling og fysioterapi kan være effektiv i tilfælde af diskusprolaps. Her på Rygcenteret følger vi de nyeste anbefalinger nøje og kombinerer manipulation/mobilisering og muskelteknikker med grundig information, instruktion i retningsspecifikke øvelser i de forskellige faser af helingsprocessen og opfølgende træning. Er der behov for det, tilrettelægges behandlingen i samråd med egen læge og/eller arbejdsgiver/sociale myndigheder, ligesom vi naturligvis henviser dig til kirurgisk vurdering, hvis vi mener, at det er hensigtsmæssigt.

Læs mere og se videoer om smerter i lænden på kiropraktorguide.dk

Bækkensmerter

Bækkensmerter opstår, når et af bækkenleddene (sacro-iliacaled og symfyse) bliver irriterede, og de omkringliggende muskler bliver spændte. Sacro-iliaca leddene findes umiddelbart under “smilehullerne” nederst i lænden, og smerten fra disse led mærkes lokalt over leddene men kan også give smerte i ballerne samt på bagsiden, ydersiden eller forsiden af låret eller langs med hoftekammen til den forreste del af bækkenet. Symfysen, som også kaldes skambenet, findes fortil. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. Det er også muligt at få spændinger i den store hoftebøjermuskel (psoas eller mørbraden) forrest i bækkenet, så man kan have smerter eller trykken i underliv, lyske og på forsiden af låret.

Bækkensmerter kan opstå som følge af “forkerte” bevægelser, et fald på bagdelen, som resultat af megen stillesidden eller efter graviditet og fødsel. Den kiropraktiske behandling er rettet imod at normalisere bevægeligheden af bækkenleddene og afslappe de spændte muskler. Dette gøres vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker. Har man haft smerter i længere tid eller gentagne gange, er det vigtigt at adressere eventuelle svagheder i mave-, balle- og rygmuskulaturen vha. øvelser, som fysioterapeuten vil instruere i. Vi har mulighed for at tilbyde enten individuel træning eller træning på hold i vores egen træningssal – se “Træning”.

Bækkenløsning

Graviditetsrelaterede bækkensmerter rammer cirka halvdelen af alle kvinder, som gennemgår en graviditet. Symptomerne kan forekomme når som helst, og kan medføre forskellige former for smerte og påvirkning af funktionen fra lette til invaliderende symptomer. Smerterne forsvinder hos langt de fleste i løbet af de første tre måneder efter fødslen. Man ved ikke nøjagtigt, hvorfor smerterne opstår under graviditet, men de hormonelle forandringer i kroppen spiller sandsynligvis en afgørende rolle, ligesom tungt fysisk arbejde og rygning er risikofaktorer. Symptomerne kan komme gradvist eller hurtigt. Symptomer, som opstår efter forløsning, er sædvanligvis mildere end symptomer, som opstår under graviditeten. Symptomerne opstår hos de fleste mellem 24. og 36. graviditetsuge. For 9 ud af 10 er symptomerne borte seks måneder efter forløsning, mens en mindre del af kvinderne har fortsatte symptomer, som kan udvikle sig til kronisk besvær. Mange oplever skarpe jagende smerter i selve bækkenleddet (under “smilehullerne” nederst i lænden) eller fortil ved skambenet (symfysen), og man kan have ondt i ballen, på forsiden af låret, i lysken eller i baglåret. Smerterne er ofte værst, når man går eller står, ligesom det kan være smertefuldt at vende i sengen.

Behandling er rettet imod at aflaste det/de mobile led ved at normalisere funktionen af de omkringliggende led og afspænde de involverede muskler. Det er vigtigt at instruere i øvelser, der tilpasses den kommende mors størrelse og symptomer. Gravide kvinder kan sagtens modtage manipulationsbehandling, så længe man tager hensyn til de hormonelle forandringer og mavens størrelse. På Rygcenteret har vi specielle graviditetspuder, så den gravide kan ligge på maven helt op til fødslen. Det er desuden muligt at supplere behandling og øvelser med et støttende bælte, der omslutter bækkenet. Disse findes specielt designet til gravide, så der er plads til den voksende mave. I sværere tilfælde kan træning i varmtvandsbassin komme på tale.

Fortsætter smerterne efter graviditet og fødsel er det nødvendigt med stabiliserende træning, hvor der bl.a. arbejdes intensivt med genoptræning af de dybe ryg- og mavemuskler, balance- og koordinationsøvelser samt efterhånden også styrke- og udholdenhedsøvelser. Dette tilbyder vi på hold i vores egen træningssal eller på individuel basis, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræningen.

Læs mere og se videoer om bækkensmerter på kiropraktorguide.dk

Iskias

“Iskias” er en hyppigt anvendt betegnelse for symptomer, der opstår ved irritation af den store iskiasnerve, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Iskias kan skyldes mange ting som mekaniske problemer i lænd og bækken, spændte muskler, hofteproblemer eller diskusprolaps. Symptomerne kan variere meget men er oftest jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod.

Behandlingen og dens effektivitet afhænger af årsagen til iskiasirritationen, men er generelt rettet mod at normalisere funktionen af led og muskler vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker samt instruktion i relevant træning og øvelser.

Læs mere og se videoer om iskias-smerter på kiropraktorguide.dk

Tilbage til toppen

Hofte- og bensymptomer

Hoftesymptomer

Hoftesmerter er karakteriserede ved smerte i lysken, der tillige kan føles i balle, lår og/eller knæ. Afhængig af årsagen til hoftesmerterne kan der være større eller mindre grad af stivhed i hoften. Hoftesmerter kan opstå ved direkte traume men opstår oftest, fordi leddet belastes skævt ifm. f.eks. sport eller daglige aktiviteter. Hos børn kan hoftesmerter skyldes forandringer i lårbensknoglen eller hofteskålen, og hos ældre er slidgigt (artrose) en hyppig årsag til hoftesmerter. Slidgigt (artrose) kan forekomme hos yngre mennesker helt ned i trediverne. Nogle mennesker kalder fejlagtigt smerter over bækkenleddene (sacroiliaca-leddene) nederst i lænden for hoftesmerter (se “bækkensmerter”).

Behandlerens vigtigste opgave er at finde årsagen til hoftesmerterne og herefter afgøre, om de kan behandles manuelt og/eller ved hjælp af træning/øvelser, eller om der skal henvises til egen læge eller andre i sundhedsvæsenet. Er det ikke nødvendigt at viderehenvise, vil behandlingen være rettet mod at mobilisere hoften og normalisere funktionen af de omkringliggende led i først og fremmest lænd og bækken og evt. knæ og ankel/fod. Der vil også blive arbejdet med de involverede muskler og givet øvelser til hjemmebrug, ligesom der vil være mulighed for at deltage i træningsskolen. Selv om der er slidgigt i en hofte, kan man sagtens modtage manuel behandling, og der er god dokumentation for behandlingens effekt. Dog vil graden af slid være afgørende for, hvor succesfuld behandlingen vil være. Det er os meget magtpåliggende her på Rygcenteret kun at påbegynde behandling i de tilfælde, hvor vi har mulighed for at hjælpe folk. Ny forskning viser, at information og træning er et effektivt tiltag ifm slidgigt i hoften, og vi har derfor hos Hartvigsen & Hein indført dette træningskoncept – læs mere om GLA:D – Artroseskole under “Træning”.

Knæsymptomer

Knæet er et af de mest komplicerede led i kroppen med strukturer så som ledbånd, korsbånd, menisk (bruskskive), slimsække, muskler og knæskal. Der er således mange potentielle kilder til knæsmerter. Knæsmerter kan føles lokalt i selve leddet, under knæskallen eller på inder-, yder- eller bagsiden af knæet eller i læggen. I nogle tilfælde kan knæet være hævet og ømt, i andre kan det være “låst”, så man ikke kan bøje eller strække det helt. Årsagerne til smerter kan være overbelastning, direkte traumer som f.eks. fald, slidgigt (artrose) eller andre gigtformer eller ubalance i lænde- eller bækkenfunktionen og de dertil hørende muskler.

Kiropraktorens/fysioterapeutens opgave er at finde årsagen til knæsymptomerne. Er det inden for vores behandlingsområde, vil der blive arbejdet med funktionen af led og muskler i knæet, og evt. i lænd, bækken og ankler/fødder. Træning hos fysioterapeuterne af muskulaturen omkring knæet samt træning af den muskulære kontrol er stort set altid nødvendigt. Er problemet uden for vores virkeområde, vil vi sørge for at henvise til den/de rette personer, der kan tage sig af det på behørig vis. Ny forskning viser, at information og træning er et effektivt tiltag ifm slidgigt i knæet, og vi har derfor hos Hartvigsen & Hein indført dette træningskoncept – læs mere om GLA:D – Artroseskole under “Træning”.

Læs mere om knæsmerter på kiropraktorguide.dk

Ankel- og fodsymptomer

En af de hyppigste årsager til ankelsmerter er forstuvning, hvor man vrikker om og forstrækker led, ledbånd og muskler på ydersiden af anklen. Dette forårsager akut smerte og hævelse af anklen, der bedst behandles med is, hvile med foden oppe og evt. en stram forbinding. Når den akutte smerte er ovre, kan manuel behandling være nødvendig, hvor man vil mobilisere/manipulere ankel og fod samt lave dybdemassage af ledbånd og muskler. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at følge en forstuvning op med træning på vippebræt. Gentagne forstuvninger skyldes ofte, at muskler og ledbånd omkring anklen ikke fungerer optimalt, hvorved man har lettere ved at vrikke om igen og igen. I sådanne tilfælde er behandling og genoptræning nødvendigt for at bryde den onde cirkel. Opvarmning med balancebræt forud for sport som fx fodbold kan nedsætte risikoen for forstuvninger drastisk.

Symptomer fra fødderne kan have mange årsager, bl.a. slidgigt (artrose) og andre gigtformer, hælspore, nedsunken forfod eller platfodethed. Ved nedsunken forfod og platfodethed kan manuel behandling kombineret med hjemmeøvelser og gode råd om fodtøj og eventuelle indlæg være en god løsning. Symptomerne består oftest af smerter under forfod og/eller svang, samt evt. omkring ankel, læg eller endda knæet. Behandlingen består af normalisering af fodleddenes funktion vha. manipulation/mobilisering og påvirkning af muskulatur og ledbånd via massage og øvelser. Er disse tiltag ikke tilstrækkelige, kan det blive nødvendigt at benytte indlæg i skoen som supplement til øvelserne.

Tilbage til toppen

Behandling af børn

Der findes ingen nedre aldersgrænse for, hvornår en person kan modtage kiropraktisk behandling. Også børn kan have problemer, der relaterer til led og muskler, forskellen er blot, at symptomerne ikke altid kommer til udtryk på samme vis hos børn som hos voksne. Behandling af børn er tilpasset barnets alder og fysik – fra spæd til de større børn. Udover behandling vil du som forælder modtage rådgivning om, hvordan du kan hjælpe med at forebygge, at problemet kommer igen, og måske bliver I instrueret i at lave nogle enkle øvelser, som er tilpasset barnets alder.

Hos spædbørn er det hyppigste symptom, der får forældre til at opsøge en kiropraktor, at barnet græder meget (se spædbarnskolik nedenfor). Hos lidt større børn ser vi ofte besvær med at sidde, kravle, stå og gå eller anden motorisk hæmning. Hos skolebørnene har nye danske undersøgelser vist, at en betydelig del lider af hyppige smerter fra ryggen, nakken og hovedet. Det kan vi genkende fra klinikken, hvor netop skolebørn udgør en stigende del af vores patienter. Vi har særdeles gode resultater med rådgivning og behandling af disse børn, og vi følger den nye forskning indenfor børnebehandling tæt, så vi til enhver tid kan give den bedste behandling.

Spædbarnskolik

Kolik defineres sædvanligvis ved, at et ellers rask og velernæret spædbarn græder mindst 3 timer om dagen i mindst 3 dage om ugen og i mindst 3 uger. Der er dog mange grader af kolik og koliklignende symptomer, hvor barnet græder utrøsteligt, krummer sammen og strækker sig ud som en flitsbue og i det hele taget er motorisk uroligt og svært at få til at hvile og sove. Det har i mange år været en udbredt myte, at disse børn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem. Nyere forskning tyder nemlig på, at tarmene ikke kan være den eneste årsag til generne, og mange mener i dag, at smerter og gener fra led og muskler spiller en betydelig rolle. Derfor kan det ved koliksymptomer hos spædbørn være relevant, at barnet bliver undersøgt af en kiropraktor. Ud over koliksymptomer er klassiske tegn på led- og muskelirritation hos små børn, at de helst vil ligge med hovedet til den ene side, hvorved der kan være risiko for at udvikle skævhed af kraniet, eller at de helst ikke vil ligge på enten ryg eller mave.

Tilbage til toppen

Slidgigt (artrose)

Slidgigt er meget hyppig og hyppigheden stiger med alderen. Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader. Slidgigt er en kronisk tilstand, der udvikler sig over lang tid, men som ikke nødvendigvis giver symptomer. Når slidgigt giver symptomer, vil disse hyppigst være smerter, stivhed, knasen og skurren i leddet samt hævede og ømme led. Smerterne kan variere fra let baggrundsømhed til skarpe jagende smerter, og de kan være til stede periodevis eller konstant. Typisk er de værst om morgenen og efter hvile, og de bedres med aktivitet. De hyppigst angrebne led er tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ.

Slidgigt opstår når den brusk, der dækker ledfladerne, langsomt nedbrydes og bliver tynd og ujævn. Der forekommer desuden hævelse af slimhinderne i leddet og den omkringliggende ledkapsel samt påvirkning af muskler og ledbånd omkring leddet. Leddet fungerer ikke normalt, det bliver stift, mindre stabilt og bevægelserne uhensigtsmæssige. Brusken i leddet forsvinder efterhånden helt, og de knogler, der indgår i leddet, forstørres. Ledkapsler og ledbånd bliver tykkere, og musklerne bliver svagere. En meget væsentlig årsag til smerter fra led med slidgigt menes at være spændinger og muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler og overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led.

Selv om man har slidgigt, er det vigtigt at være fysisk aktiv og træne, og man kan have god gavn af manuel behandling. Hvis kiropraktoren eller fysioterapeuten ud fra sygehistorien og den fysiske undersøgelse mener, at der er mulige slidforandringer, vil der oftest blive foretaget en røntgenundersøgelse for at vurdere dette. Afhængig af graden vil behandlingen blive tilpasset den enkelte person. Behandlingen vil bestå af ledmanipulation og/eller mobilisering samt massage, tryk eller stræk af de omkringliggende muskler kombineret med øvelser til hjemmebrug. Kun i tilfælde af svære slidforandringer kan det være vanskeligt at arbejde med de involverede led. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan have gavn af behandling, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Kiropraktisk/fysioterapeutisk behandling kan ikke fjerne slidgigt, men den har en lindrende effekt ved at optimere funktionen af de slidte led og de omkringliggende muskler og deres senetilhæftninger. Folk med slidgigt oplever meget tit at have betydelig bedre bevægelighed og mindre ømhed/smerte efter behandling. Det er næsten altid nødvendigt at supplere manuel behandling med træning og øvelser hos fysioterapeut.

Mange mennesker med slidgigt tager stoffet glucosamin. Glucosamin er et sukkerstof, der findes naturligt i kroppen, hvor det holder på væsken i ledbrusk, så den bliver elastisk. Glucosamin medvirker også til at smørre leddene, ligesom det kan hæmme virkningen af de enzymer, som er med til at ødelægge brusken ved slidgigt. Det er uklart, om glucosamin har en effekt ved slidgigt. Desuden tilrådes forsigtighed ved diabetes, da stoffet muligvis kan påvirke blodsukkeret. Nyere undersøgelser har også vist, at det muligvis kan have en negativ effekt på blodets indhold af kolesterol. Har du forhøjet kolesterol, er det derfor en god idé at rådføre dig med din læge, inden du starter på glucosamin.

Ny forskning viser, at information og træning er et effektivt tiltag ifm slidgigt i knæ og hofte, og vi har derfor hos Hartvigsen & Hein indført dette træningskoncept – læs mere om GLA:D – Artroseskole under “Træning”.

Tilbage til toppen