Generelt

HVAD SKAL MAN VÆLGE?

 

Der kan ofte være en smule forvirring omkring, hvorvidt man skal vælge en kiropraktor eller en fysioterapeut, når man har smerter eller skader.

 

Kort beskrevet kan man sige, at kiropraktorer beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel- og skeletsystemet.

Behandlingerne udføres primært manuelt, hvor kiropraktoren med hænderne manipulerer med led og muskler. Derudover rådgiver kiropraktoren omkring, hvordan man bedst forholder sig til sine smerter og laver også træning- og øvelsesterapi.

 

Fysioterapeuter er specialiserede i at undersøge og behandle patienter med problemer i bevægeapparatet som følge af overbelastning og skader, ligesom de er specialuddannede i at tage sig af genoptræning og rehabilitering efter sygdom og skader. Fysioterapeutisk behandling handler især om triggerpunktbehandling (massage af ømme punkter i musklerne), mobilisering af leddene samt træning og øvelser.

 

Hos Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik arbejder kiropraktorer og fysioterapeuter tæt sammen i langt de fleste forløb. Som hovedregel er det kiropraktorerne, der varetager udredning og det meste af den manuelle behandling, og fysioterapeuterne, der tager sig af al træning og øvelsesinstruktion. I nogle tilfælde laver vores fysioterapeuter dog også manuel behandling.

 

Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, Vestergade 11 - 5000 Odense C, Tlf. 66 12 23 82, E-mail: info@rygklinik.dk