Boldøvelse1
Fod
Knæ2
Skulder-undersøgelse

 

FÅ HJÆLP TIL AT BLIVE SKADESFRI!

Får du ondt, når du løber? Så kunne det være relevant at få lavet en professionel undersøgelse og analyse for derefter at få lagt en plan for at komme årsagen til livs!

En løbeskadeanalyse vil kunne hjælpe dig med at:

– Forbedre dit løb
– Finde årsagen til hvorfor du får ondt når du løber
– Korrigere årsagen til hvorfor du får ondt når du løber
– Forebygge eventuelle løbeskader
– Komme fornuftigt i gang igen efter en eventuel skade
– Give dig redskaber til at få en lang række gode løbeoplevelser

En løbeskadeanalyse ved Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik indeholder en grundig og professionel undersøgelse og analyse af dit løb. Med udgangspunkt i videooptagelsen af dit løb, suppleret med løbeanamnesen, specifikke tests og funktionelle tests vil vi forsøge at afdække lige netop din problemstilling.

Optagelsen, som vi efterfølgende i fællesskab kigger på i slow motion, tager sit afsæt omkring fødderne, men en lige så vigtig del at få afdækket er ubalancer omkring knæ, hofter, rygsøjlen og endnu længere op hvis relevant.

Dette resulterer i information og vejledning samt et øvelsesprogram til at rette op på dine ubalancer. Med andre ord; vi vil hjælpe dig af med dine uhensigtsmæssige vaner.

Løbeskadeanalysen er således relevant for den garvede løber, der gerne vil finjustere men også for nybegynderen, der ønsker råd og vejledning i forbindelse med opstart af løb.

Du vil efterfølgende modtage en mail med konklusionerne fra løbeskadeanalysen.

Løbeskadeanalysen udføres af vores specialuddannede fysioterapeuter Rune Nielsen & Jesper Hoeg.

Medbring: Løbesko (evt. flere par), shorts,

Pris: 868,-
Sygeforsikringen Danmark yder tilskud på kr. 142,- Ved medlemskab af Danmark bliver prisen derfor kr. 756,-

(Varighed: 1 time 30 min)