Jesper Hoeg
Fysioterapeut Jesper Hoeg

JESPER HOEG

Fysioterapeut med speciale i stabilitetstræning, idrætsfysioterapi og tværfaglig behandling

Indehaver Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik

Mailadresse: jhoeg@rygklinik.dk

 

Jesper Hoeg er 38 år, bosiddende i Odense og fysioterapeut med særdeles højt fagligt niveau.

 

Jesper har mange års erfaring i tværfaglig behandling og er specialist i at varetage det fulde behandlingsforløb fra indledende behandling til genoptræning af patienten i samarbejde med klinikkens kiropraktorer og det øvrige sundhedsvæsen. Derudover er han ekspert i at motivere, således at man som patient ikke kun tilbydes fysisk behandling men også får en yderst kompetent mental sparring undervejs i sit behandlings- og træningsforløb. Jesper er desuden usædvanligt skarp til at finde de mest optimale øvelser i forhold til den konkrete problemstilling. Ved at analysere patientens bevægelser, finder han den bedste øvelse, den korrekte måde at udføre den på samt doseringen af den pågældende øvelse, således at patienten får det maksimale udbytte af sit træningsprogram.

 

Jesper blev uddannet som fysioterapeut i 2007 ved CVSU Fyn (Center for Videregående Sundhedsuddannelser Fyn), og inden da læste han Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet. Efter endt uddannelse blev Jesper ansat på fysioterapiklinikken Institut Thomey i Odense, hvor han primært beskæftigede sig med idrætsfysioterapeutiske patienter i form af motionister, sub-elite og elitesportsudøvere. Fra 2009 praktiserede han på Otterup Fysioterapi & Træningsklinik, hvorefter han i maj 2011 blev tilknyttet Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, som han siden 2013 har været medejer af.

 

Under sin uddannelse var Jesper tilknyttet fodboldklubben B1909 og blev efter endt uddannelse tilknyttet håndboldliga-klubberne Ikast/Bording, Bjerringbro/Silkeborg og GOG. Jesper har endvidere hjulpet u-landsholdsspillere i badminton med forebyggende træning med henblik på at minimere risikoen for skader, og på denne baggrund har han undervist på fysioterapiuddannelsen i Idrætsfysioterapi.

 

Siden endt uddannelse har Jesper været under løbende efteruddannelse inden for stabilitetstræning, idrætsfysioterapi, SuperSole, McKenzie, Kinesiotape samt løbestilsanalyse. Faktisk er det blevet til over 35 efteruddannelseskurser, hvilket gør, at Jesper ligger på et ekstremt højt fagligt niveau. I kraft af denne efteruddannelse og praktiske erfaring fra sit kliniske arbejde har Jesper specialiseret sig inden for muskuloskeletale lidelser, dvs. smerter og funktionsforstyrrelser, inden for hele bevægeapparatet herunder stabilitetstræning for lænd, ryg og nakke. Han er endvidere certificeret i GLA:D – træningskonceptet Godt Liv med Artrose i Danmark inden for både hofte- og knætræning samt GLA:D Ryg.

 

Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, Vestergade 11 - 5000 Odense C, Tlf. 66 12 23 82, E-mail: info@rygklinik.dk