Signe Fuglkjær Møller, kiropraktor

Signe Fuglkjær er kiropraktor, og er udover sit arbejde ved Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik ansat som ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Signe forsker i muskel-skelet problemer hos skolebørn.

Via forskningen har Signe opnået en solid erfaring i udredning og behandling af skolebørn med smerter fra muskler og led, men i det daglige virke, udreder og behandler hun i øvrigt patienter i alle aldre. Hun er specialuddannet til at foretage Udvidet Lænderygsundersøgelse (ULRUS) via henvisning fra praktiserende læge. Signe deltager kontinuerligt i efteruddannelse, og er tidligere ansat som ekstern lektor ved Syddansk Universitet.

Signe Fuglkjær er uddannet kiropraktor ved Syddansk Universitet i 2008. Signe har af to omgange været ansat ved Hartvigen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, først fra 2010-2013 og igen fra 2016. Derudover har Signe været ansat i Næstved og Svendborg.

 Tilbage til oversigt.