LIsbeth Hartvigsen
Manipulation
Information

 

Kiropraktik

Definition

Kiropraktik anvendes til at behandle smerter og funktionsforstyrrelser i led og muskler (1). Kiropraktorer er gennem en fem-årig universitetsuddannelse specielt uddannede til at diagnosticere sygdomme og funktionelle lidelser i muskler og led (2;3). Hyppigst behandler kiropraktorer patienter med smerter i rygsøjlen (4;5). Kiropraktorer anvender en række forskellige manuelle behandlingsteknikker, som oftest kombineres med træning, øvelser og rådgivning. Behandling hos kiropraktor er for det meste smertefri, og bortset fra forbigående ømhed og træthed stort set fri for bivirkninger.

Hvad er kiropraktik?

Kiropraktik betyder ”at behandle med hænderne”, og kiropraktorer har traditionelt anvendt en række forskellige manuelle teknikker i behandlingen af patienter. Mest kendt er nok manipulationsbehandling, hvor man med et hurtigt tryk eller impuls manipulerer med et led således, at der ofte opstår en karakteristisk ”knæk” lyd (6). Metoden anvendes til at fjerne eller lindre smerte og fejlfunktion fra led og muskler samtidig med, at patienten opnår større bevægelsesfrihed (7). Kiropraktorer anvender mange forskellige behandlingsteknikker til led, muskler og sener, og moderne kiropraktik indeholder et stort element af rådgivning, fysisk aktivitet og træning. Nogle kiropraktorer behandler desuden med akupunktur.

Hvilke lidelser behandler kiropraktorer?

Kiropraktorer behandler patienter med smerter og funktionsforstyrrelser i muskler og led, der ikke er baserede i f.eks. autoimmune eller maligne tilstande. Hovedparten af kiropraktorernes patienter lider af smerter i ryg og nakke med eller uden udstråling til ekstremiteter, rundt om brystkassen eller til hovedet (4;5). Kiropraktorer behandler endvidere  problemer i ekstremiteterne herunder idrætsskader (8;9). Hovedparten af kiropraktorernes patienter er i den arbejdsduelige alder, men også ældre og  børn og unge søger kiropraktor for problemer i bevægeapparatet (4;10).

Hvad er dokumentationen for effekt af kiropraktorbehandling?

Kiropraktorer anvender en aktiverende tilgang til patienterne, hvor manuel behandling, træning og øvelser kombineres med rådgivning om fysisk aktivitet og hensigtsmæssig brug af kroppen.

Hvad angår den hyppigt anvendte manipulationsbehandling er der evidens for, at behandlingen kan være effektiv ved smerter fra lænderyggen (11) og nakken (13;14) uanset varighed samt ved muskuloskeletale brystsmerter (15) og nakkerelaterede hovedpiner (16). Ved rygsmerter er effekten af samme størrelse som andre hyppigt anvendte behandlinger som fx træning, og ved nakkesmerter og hovedpiner er effekten sandsynligvis større. Dokumentationen for effekt af manipulationsbehandling ved ekstremitetsklager er relativ sparsom (9). Hvad angår dosis af manipulation til fx ryg- og nakkesmerter ved vi, at tidlig bedring (efter 3-4 behandlinger) er et godt prognostisk tegn for effekt (17). Det optimale antal behandlinger kendes ikke.

Hvad angår træning og øvelser er der god dokumentation for effekt ved ryg- og nakkesmerter af længere varighed (18).

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der i dag ikke findes behandlinger som er 100% effektive hos alle patienter, ligesom det er meget vanskeligt at forudsige nøjagtigt, hvordan den enkelte patient vil respondere på behandlingen. Der er for øjeblikket en stor forskningsaktivitet inden for området, og det forventes, at der i fremtiden vil blive udviklet nye strategier og kombinationer af behandlinger til disse patienter. Kiropraktorer er blandt de mest forskningsaktive inden for området (19).

Kontraindikationer og bivirkninger

Kontraindikationer til manipulationsbehandling omfatter systemiske lidelser, der påvirker integriteten af vævet eller stabiliteten i rygsøjlen som fx svær osteoporose, frakturer, malignitet og visse autoimmune sygdomme. I disse tilfælde kan kiropraktoren dog ofte stadig anvende øvelser, træning og fysisk aktivitet som smertelindrende behandling.

Normale bivirkninger ved manipulationsbehandling omfatter kortvarig ømhed omkring det behandlede sted samt generel træthed (20). Sværere bivirkninger er ekstremt sjældne (21). Det er rapporteret om frakturer og nyopståede eller forværrede smerter oftest i forbindelse med mangelfuld diagnosticering. En uforudsigelig og meget sjælden bivirkning ved manipulation af nakken er dissektion af arterie vertebralis. Der er rejst berettiget tvivl om, hvorvidt dette skyldes selve manipulationen eller en præeksisterende tilstand hos patienten, som giver sig udslag i nakkesmerter og hovedpine. Patienter, der behandles med andre modaliteter end manipulation fx medicin, har nemlig samme risiko for at udvikle tilstanden efter behandling.

Henvisning og tilskud til kiropraktor

Kiropraktorer er autoriserede som primærbehandlere, og patienter kan derfor søge kiropraktor uden henvisning fra egen læge. Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktorbehandling ligesom Sygesikringen Danmark og en række andre private forsikrings- og virksomhedsordninger (22).

Læger og fysioterapeuter kan henvise patienter til kiropraktor. Kiropraktorer er tilsluttet sundhedsdatanettet og benytter edifact.

Referencer

  1. Meeker WC, Haldeman S. Chiropractic: A profession at the crossroads of mainstream and alternative medicine. Ann Intern Med 2002;136:216-227.
  2. http://www.sdu.dk/uddannelse/bachelor/klinisk_biomekanik
  3. http://www.sdu.dk/Uddannelse/Kandidat/Klinisk_biomekanik.aspx
  4. Hartvigsen J, Sorensen LP, Graesborg K, Grunnet-Nilssn N. Chiropractic patients in Denmark: A short description of basic characteristics. J Manipulative Physiol Ther 2002;25:162-7.
  5. Sorensen LP, Stochkendahl MJ, Hartvigsen J, Grunnet-Nilsson N. Chiropractic patients in Denmark 2002: An expended description and comparison with 1999 survey. J Manipulative Physiol Ther 2006;29:419-424.
  6. Hurwitz E. Epidemiology: Spinal manipulation utilization. J Electromyogr Kinesiol. 2012 Jan 28. [Epub ahead of print].
  7. Evans DW. Why do spinal manipulation techniques take the form they do? Towards a general model of spinal manipulation. Man Ther 2010;15:212-9.
  8. Poulsen E, Christensen HW, Overgaard S, Hartvigsen J. Prevalence of hip osteoarthritis in chiropractic practice in Denmark. A descriptive cross-sectional and prospective study. J Manipulative Physiol Ther 2012 mar 15. [Epub ahead of print].
  9. Brantingham JW, Bonnefin D, Perle SM, Cassa TK, Globe G, Pribicevic M, Hicks M, Korporaal C. Manipulative therapy for lower extremity conditions: update of a systematic review. J Manipulative Physiol Ther 2012;35:127-66.
  10. Hestbaek L, Jorgensen A, Hartvigsen J. A description of children and adolescents in Danish chiropractic practice: Results from a nationwide survey: J Manipulative Physiol Ther 2009;32:607-15.
  11. Rubinstein SM, van Middelkoop, Assendelft WJ, de Boer MR, van Tulder MW. Spinal manipulative therapy for chronic low back pain: an update of a Cochrane review. Spine 2011;36:E825-36.
  12. Walker BF, French SD, Grant W, Green S. Combined chiropractic interventions for low back pain. Cochrane Database Syst Rev 2010;4:CD005427.
  13. Gross A, Miller J, D’Sylva J, Burnie SJ, Goldsmith CH, Graham N, Haines T, Bronfort G, Hoving JL. Manipulation or mobilisation for neck pain. Cochrane database Syst Rev;1:CD004249.
  14. Bronfort G, Evans R, Anderson AV, Svendsen KH, Bracha Y, Grimm RH. Spinal manipulation, medication, or home exercise with advice for acute and subacute neck pain: a randomized trial. Ann Intern Med 2012;156:1-10.
  15. Stochkendahl MJ, Christensen HW, Vach W, Høilund-Carlsen PF, Haghfelt T, Hartvigsen J. Chiropractic treatment vs self-management in patients with acute chest pain: a randomized controlled trial of patients without acute coronary syndrome. J Manipulative Physiol Ther 2012;35:7-17.
  16. Bronfort G, Nilsson N, Haas M, Evans R, Goldsmith CH, Assendelft WJ, Bouter LM.Non-invasive physical treatments for chronic/recurrent headache. Cochrane database Syst Rev 2004;3:CD001878.
  17. Leboeuf-Yde C, Axén I, Jones JJ, Rosenbaum A, Løvgren PW, Halasz L, Larsen K. The Nordic back pain subpopulation program: The long-term outcome pattern of patients with low-back pain treated by chiropractors in Sweden. J Manipulative Physiol Ther 2005;28:472-8.
  18. Hayden JA, van Tulder MW, Malmivaara A, Koes B. Exercise therapy for treatment of non-specific low back pain. Cochrane database Syst Rev 2005;3:CD000335.
  19. www.nikkb.dk
  20. Senstad O, Leboeuf-Yde C, Borchgrevink CF. Side-effects of chiropractic spinal manipulation: types, frequency, discomfort, and course. Scand J Peim Health Care 1996;14:50-3.
  21. Cassidy JD, Boyle E, Côté P, He Y, Hogg-Johnson S, Silver FL, Bondy SJ. Risk of vertebrobasilar stroke and chiropractic care: results of a population-based case-control and case-crossover study. Spine 2008;33:S176-83.
  22. http://www.danskkiropraktorforening.dk/For-Patienter/Tilskud/