Løbeskadeanalyse
Løbeskade analyse

 

FÅ HJÆLP TIL AT BLIVE SKADESFRI

Får du ondt, når du løber? Så kan det være en rigtig god idé at få det undersøgt nærmere.

 

Hvis du får lavet en professionel undersøgelse og løbeanalyse, kan du efterfølgende få lagt en plan for at komme årsagen til livs.

 

En løbeskadeanalyse vil kunne hjælpe dig med at:

– forbedre dit løb

– finde årsagen til, hvorfor du får ondt, når du løber

– afhjælpe årsagen til dine løbesmerter

– forebygge eventuelle løbeskader

– komme fornuftigt i gang igen efter en eventuel skade

– give dig de rigtige redskaber til at få utallige gode løbeoplevelser fremover

 

En løbeskadeanalyse ved Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik indeholder en grundig og professionel undersøgelse og analyse af dit løb. Vi laver først en videooptagelse af, hvordan du løber, gennemgår så din skadeshistorik og udfører til sidst nogle specifikke og funktionelle tests. På den måde kan vi finde frem til lige netop din problemstilling.

 

Vi ser efterfølgende på videooptagelsen i slowmotion sammen. Den fokuserer i første omgang på dine fødder under løb, men det er lige så vigtigt også at finde frem til eventuelle ubalancer i knæ, hofter, rygsøjlen og endda endnu længere op i kroppen, hvis det er relevant.

 

Alt dette resulterer i information og vejledning om dine ubalancer, og vi udarbejder derudfra et øvelsesprogram, der kan rette op på problemerne. Vi vil med andre ord hjælpe dig af med dine uhensigtsmæssige vaner.

 

Løbeskadeanalysen er altså både brugbar for den garvede løber, der gerne vil finjustere sin løbeteknik, men også for nybegynderen, der ønsker råd og vejledning i forbindelse med opstart af løb.

 

Du vil altid efterfølgende modtage en mail med konklusionerne fra løbeskadeanalysen.

 

Løbeskadeanalysen udføres af vore dygtige specialuddannede fysioterapeut Jesper Hoeg.

 

Medbring: løbesko (evt. flere par) og shorts.

 

Pris løbeskadesanalyse - tryk HER

 

Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, Vestergade 11 - 5000 Odense C, Tlf. 66 12 23 82, E-mail: info@rygklinik.dk