Vi er forskningsklinik.

Vi er stolte af, at vi er tilknyttet Kiropraktorernes Videnscenter i Odense som forskningsklinik. Det betyder, at vi på Rygcenteret deltager i forskellige forskningsprojekter, der alle har til formål at øge vores viden om de lidelser, der behandles hos kiropraktorer. Ligeså er tre af kiropraktorerne færdiguddannede ph.d.er.

Alle forskningsprojekter hos Hartvigsen & Hein er godkendte af Den Videnskabsetiske Komite for Region Syddanmark og Datatilsynet.

Det er frivilligt at deltage i forskningsprojekter, og man vil altid blive spurgt, før man indgår. Man vil altid være anonym i disse projekter. Vælger man at deltage, vil vi sammen være med til at skabe ny viden om undersøgelse og behandling af problemer i ryg, muskler og led til gavn for fremtidige patienter. Det vil ikke ændre den behandling man får, uanset om man siger ja eller nej til at deltage i et forskningsprojekt.

Nedenfor er beskrivelser af nogle af de projekter, vi allerede har været med i:

Stenose Bootcamp.

Stenose eller rygmarvsforsnævring grundet slidforandringer er en tilstand, der kan medføre vanskelighed ved at gå og stå grundet smerter i lænd og/eller ben. Forskning fra Canada viser, at en kombination af træning og manuel behandling kan have god effekt på folk med lumbal stenose.

Stenose Bootcamp, som projektet hedder, er afprøvet nu under danske forhold. Fra 2018 til 2020 har vi været én af to klinikker i Danmark, der inkluderede patienter til projektet. Det indebar behandling 2 gange om ugen i 6 uger med 2 ekstra opfølgninger 3 måneder og 5 måneder efter opstart; daglige cykelture på en motionscykel og op til 2x én times træning om dagen mod slutningen af de første 6 uger af forløbet. Deltagernes fremgang blev monitoreret via gangbåndstests og udfyldelse af spørgeskemaer.

De første resultater viser, at efter 6 ugers Boot Camp-program var rygsmerterne i gennemsnit bedret fra 5,5 til 4,0 (1,5 point), og bensmerterne var bedret fra 5 til 3,1 (1,9 point). Tidligere er en ændring på 1,2 point for rygsmerter og 1,6 point for bensmerter på en NRS-skala blevet betragtet som en klinisk relevant forskel. Ved den sidste måling efter 1 år var ændringen stort set den samme som efter 6 uger, hvorfor den største forbedring ses først i forløbet.

GLA:D©Ryg pilotprojekt.

GLA:D©Ryg er et behandlingstilbud til patienter med langvarige eller tilbagevendende rygsmerter udviklet af forskere på Syddansk Universitet baseret på anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, forskningsstudier og internationale kliniske retningslinjer.

Anbefalingerne repræsenterer den nyeste og bedste viden om behandling af rygsmerter fra hele verden. GLA:D® Ryg indeholder undervisning med information om ryggen og dens smertemekanismer, viden om hvordan man bedst kan håndtere sine smerter samt et 8-ugers individuelt tilpasset superviseret træningsprogram.

I 2017 var vi fra juni til december involverede i at rekruttere patienter til pilotprojektet, hvor spørgeskemaer og træningen blev prøvet af. Der var heldigvis mange, der gerne ville være med, så alle ting kunne komme på plads, inden undervisningen af landets kiropraktorer og fysioterapeuter startede i marts 2018. Jesper Hoeg har siden projektets afslutning været fast tilknyttet GLA:D® Ryg som underviser.

Kolikprojekt.

I Danmark behandles hvert år ca. 10.000 børn under 1 år hos kiropraktor. Mange af disse har kolik, og selvom vi som kiropraktorer ser de gode resultater, vi kan opnå med den blide behandling, mangler der tilstrækkelig god forskning inden for dette område.

Projektet gik kort ud på, at kolikbørn blev delt i hhv. en kontrolgruppe og en gruppe, der modtog behandling over en 2 ugers periode. I dette tidsrum udfyldte forældrene spørgeskemaer omhandlende gråd, søvn, spisning mm. Efter de to uger oplystes forældrene om, hvorvidt deres barn havde fået behandling eller været i kontrolgruppen. Havde barnet været kontrol, blev det herefter tilbudt samme behandling som børnene i den anden gruppe, så alle deltagende børn derfor fik mulighed for at modtage behandling. Hos Hartvigsen & Hein var det Lisbeth, Tina og Kristina, der deltog som behandlende kiropraktorer.

Resultaterne blev publiceret i 2021 og viste bl.a., at der på gruppeniveau ikke var signifikant forskel mellem de to grupper. Derimod viste subgruppering signifikant forskel på behandling vs. kontrol hos de børn, der græd mest.

En nærmere fortolkning af resultaterne kan læses her.

Diagnosekodning i kiropraktorpraksis.

For at bedre kommunikationen mellem de forskellige sundhedsprofessioner, er det vigtigt, at vi alle taler det samme sprog. I den henseende har vi været med til at teste implementeringen af brugen af ICPC-2-DK-koder for de forskellige tilstande, vi bruger i kiropraktorpraksis. Vi har brugt disse koder i mange år, og det er derfor dejligt at kunne være med at forankre brugen af dem i praksis.

Slidgigt i knæ.

Vi har over en 3-årig periode været røntgenklinik for 2 ph.d.-studerende, der begge lavede studier om effekten af træning for folk med slidgigt i knæet.

Bedre diagnostik af rygpatienter.

Klinikkens kiropraktorer har deltaget i stort forskningsprojekt, hvis formål var at give mere sikker viden om, hvordan vi diagnosticerer rygpatienter.

Projektet så blandt andet på en grundig undersøgelses betydning for patientens diagnose, hvilke patienter der skal have hvilken behandling, og hvordan det går rygpatienter på sigt. Projektet fulgte rygpatienterne ved hjælp af sms i et år, hvor de ugentlig blev spurgt om, hvordan deres ryg havde det. Det er et yderst spændende projekt, og det største kliniske forskningsprojekt udført på kiropraktorpatienter i verden. Vi var den klinik, der undersøgte flest patienter, og vi har fået god og brugbar viden fra projektet. Det er data fra dette projekt, der har ligget til grund for Lisbets ph.d.-studie.

Kiropraktisk behandling af slidgigt i hoften.

Vi var i 2010 involveret i et ph.d.-projekt, der undersøger effekten af kiropraktisk behandling af folk med begyndende slidgigt i hoften. På klinikken foretog vi røntgenundersøgelser af folk, der var henvist fra projektet.

Hvordan måler vi forbedringer i vores patienter?

I samarbejde med Syddansk Universitet, Rygcenter Syddanmark og Nordisk Institut for Kiropraktik har vi indsamlet data på 300 patienter som led i et ph.d.-projekt. Formålet med projektet var at finde ud af, hvordan vi bedst måler forandringer i rygpatienters tilstand, og hvor store disse forandringer skal være, for at de er relevante for patienterne. En af konklusionerne var, at den bedste måde at vurdere forandringer hos patienter i privat kiropraktorpraksis er, at spørge fra gang til gang, hvordan personen har haft det siden sidste behandling.