Smerter i lænd og bækken? Vi er specialister i behandling og træning

LændesmerterHold i lændenDiskusprolapsBækkensmerterBækkenløsningStenose

Omkring halvdelen af danskerne har ondt i lænderyggen hvert eneste år, og har man først en gang haft ondt i ryggen, har man større chance for at få det igen.

Årsagerne til lændesmerter er mange. En mindre del af smerterne skyldes alvorlige sygdomme som fx infektioner, brud eller kræft; en lidt større del skyldes diskusprolaps eller slidgigt, men den største gruppe af rygsmerter skyldes, at noget i ryggen ikke fungerer, som det skal. Det vil sige, at muskler og led giver smerter, fordi der er ubalancer, stivhed og svaghed. Mulige årsager til dette kan f.eks. være et tungt eller akavet løft, en forkert bevægelse eller uhensigtsmæssige bevægelser over tid, der provokerer led og muskler. Også manglende brug, dvs. en inaktiv livsstil, disponerer for smerter.

Graden af lændesmerter kan variere fra en irriterende baggrundsømhed/træthed til ubærlige skarpe smerter, hvor man næsten ikke kan bevæge sig eller finde hvile. Smerter i den nederste del af ryggen kan også stråle ud i benene.

Man skelner derfor generelt imellem to typer af lændesmerter, nemlig lændesmerter med eller uden udstråling til benene. Lændesmerter uden udstråling er lokaliserede lokalt i lænden, hvorimod lændesmerter med udstråling forårsager smerter i lænd, baller og lår og hos nogen symptomer helt ned til fod og tæer. Symptomer i benene skyldes som regel irritation af led, bruskskiver (diskus) og/eller muskler i lænd/bækken eller påvirkning af iskiasnerven, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Er iskiasnerven påvirket, tager det ofte længere tid at komme sig. Det er vigtigt at understrege, at selv om man har symptomer i benene, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en diskusprolaps og iskiaspåvirkning.

Kiropraktorens eller fysioterapeutens opgave er at identificere hvilke strukturer, der ikke fungerer optimalt og ved hjælp af forskellige manipulations- og muskelteknikker samt øvelser at afhjælpe dette. Har man haft symptomer i lang tid, eller har man haft gentagne episoder af lændesmerter med eller uden udstråling, vil der i de allerfleste tilfælde være behov for at genoptræning. Her kan vi tilbyde individuel træning eller træning på små hold i vores egen træningssal – se “Træning”.

Læs mere om smerter i lænden på kiropraktoren.dk

Praksiskonsultenterne i Region Syddanmark (heriblandt Lisbeth Hartvigsen) har i 2021 udarbejdet en virkelig god og informativ brochure om rygsmerter. Den indeholder ud over skriftlig information også QR-koder til video-links med information om lændesmerter og billeddiagnostik. Brochuren kan fås på klinikken, eller du kan downloade den her: Folder “Forstå dine smerter i lænden”

Har du længerevarende rygsmerter, kan du måske finde inspiration i denne film på Regions Syddanmarks hjemmeside.

Hold i lænden er en populær betegnelse for pludseligt opståede lændesmerter, hvor man er låst fast i en foroverbøjet stilling og ude af stand til at rette sig op.

Et hold i lænden kan opstå af en tilsyneladende simpel bevægelse måske kombineret med et uheldigt løft, men det kan også opstå ud af den blå luft.

Symptomerne skyldes akut irriterede og ofte hævede led kombineret med meget spændte muskler i området. Behandlingen vil være manipulation, massage eller andre muskelteknikker, udstrækning samt brug af is og eventuelt anti-inflammatorisk medicin. Opfølgende behandling og træning kan være nødvendigt for at rette op på den dårlige led og muskelfunktion, som kunne være den egentlige årsag til lændeholdet. Dette gør sig især gældende ved gentagne tilfælde af hold i ryggen, hvor aktiv træning er mindst lige så vigtig som manuel behandling for at forebygge tilbagefald.

Læs mere om hold i ryggen på kiropraktoren.dk

Lænden er det hyppigste område af rygsøjlen, der rammes af diskusprolaps.

En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen), så det bløde materiale i diskus’ midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af det omkringliggende væv og af dele af iskiasnerven. Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig lændefunktion.

Symptomerne på diskusprolaps varierer. Generelt har man meget ondt i benet, der er ofte jagende smerter fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod. Nogle mennesker har slet ikke ondt i ryggen men kun i benet.

Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, men generelt er prognosen god, og langt de fleste kommer sig uden at skulle opereres. Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også rettet imod at undgå operation med mindre andre former for behandling, information og/eller øvelser ikke har vist sig effektive, eller der er risiko for permanent nerveskade.

Kiropraktisk behandling og fysioterapi kan være effektiv i tilfælde af diskusprolaps. Vi følger de nyeste anbefalinger nøje og kombinerer behandling, rådgivning og øvelser i de forskellige faser af helingsprocessen med opfølgende træning. Vi har henvisningsret til MR-skanning, såfremt det skønnes nødvendigt.

Har man diskusprolaps i lænden, ydes der ekstra tilskud til behandling fra den offentlige sygesikring via et såkaldt “Prolaps-pakke-forløb”. Se priser her.

Læs mere om diskusprolaps i lænden på kiropraktor.dk

Rygmarvsforsnævring eller spinalstenose, som man også kalder det, opstår oftest af helt almindelige aldersbetingede forandringer i lænderyggen.

Hos nogle personer kan disse forandringer gøre pladsen i selve rygmarvskanalen mindre, og det kan give nogle smerter, føleforstyrrelser eller en fornemmelse af at være tung i benene— typisk når man går eller står. De fleste oplever, at de selv kan lindre generne ved at bøje forover i kroppen eller sidde ned. Derfor er det også almindeligt, at de fleste med stenose sagtens kan cykle, hvorimod de kan have svært ved at gå og stå. Nogle personer oplever derudover også smerter fra ryggens led og muskler, som så også er med til at danne symptombilledet.

Har man stenose i lænden, ydes der ekstra tilskud til behandling fra den offentlige sygesikring via et såkaldt “Stenose-pakke-forløb”. Se priser her.

Fra 2018-2020 har vi været med i forskningsprojektet Boot Camp under Syddansk Universitet, hvor man kunne få et gratis intensivt behandlings- og træningsforløb mod at indvilge i at deltage i spørgeskemaundersøgelser og besvarelse af ugentlige SMS-beskeder i et helt år.

Læs om resultaterne under Forskning.

Læs mere om stenose på kiropraktoren.dk

Bækkensmerter opstår, når bækkenleddene (sacro-iliacaled og symfyse) bliver irriterede, og de omkringliggende muskler bliver spændte.

Smerter mærkes lokalt over leddene, i ballerne samt på bagsiden, ydersiden eller forsiden af låret eller langs med hoftekammen til den forreste del af bækkenet. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. Man kan også have smerter eller trykken i underliv, lyske og på forsiden af låret.

Bækkensmerter kan opstå som følge af “forkerte” bevægelser, et fald på bagdelen, som resultat af megen stillesidden eller efter graviditet og fødsel. Behandling er rettet imod at normalisere bevægeligheden af bækkenleddene og afslappe de spændte muskler. Har man haft smerter i længere tid eller gentagne gange, er det vigtigt med genoptræning. Vi har mulighed for at tilbyde enten individuel træning eller træning på hold i vores egen træningssal – se “Træning”.

Læs mere om bækkensmerter på kiropraktoren.dk

Graviditetsrelaterede bækkensmerter rammer cirka halvdelen af alle gravide kvinder.

Man ved ikke nøjagtigt, hvorfor smerterne opstår, men de hormonelle forandringer i kroppen spiller sandsynligvis en afgørende rolle, ligesom tungt fysisk arbejde og rygning er risikofaktorer. Symptomerne kan komme gradvist eller hurtigt og medfører forskellige former for smerte og påvirkning af funktionen fra lette til invaliderende symptomer i selve bækkenleddene, fortil ved skambenet, i baller, lår eller lyske. Symptomer opstår hos de fleste mellem 24. og 36. graviditetsuge og forsvinder hos langt de fleste i løbet af de første tre måneder efter fødslen. En mindre del af kvinder har fortsatte symptomer, som kan udvikle sig til kronisk besvær.

Behandling er rettet imod at aflaste det/de mobile led ved at normalisere funktionen af de omkringliggende led og muskler. Gravide kvinder kan sagtens modtage manuel behandling, så længe man tager hensyn til de hormonelle forandringer og mavens størrelse. Vi har specielle graviditetspuder, så den gravide kan ligge på maven helt op til fødslen.

Fortsætter smerterne efter graviditet og fødsel er det nødvendigt med genoptræning. Dette tilbyder vi på hold i vores egen træningssal eller på individuel basis – se “Træning”.

“Iskias” er en hyppigt anvendt betegnelse for symptomer, der opstår ved irritation af den store iskiasnerve, der løber fra den nedre del af lænden til benene.

Iskias kan skyldes mange ting som mekaniske problemer i lænd og bækken, spændte muskler, hofteproblemer eller diskusprolaps. Symptomerne kan variere meget men er oftest jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod.

Behandlingen og dens effektivitet afhænger af årsagen til iskiasirritationen, men er generelt rettet mod at normalisere funktionen af led og muskler vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker samt instruktion i relevant træning og øvelser.