Slidgigt, eller artrose, i hoften kan medføre, at du føler smerter i balde, lysken og/eller i et knæ. Du kan også opleve en stivhed i selve hofteleddet, men sommetider mærker du kun smerter i f.eks. balden eller knæet og oplever ingen gener i selve hoften. Det er kun i de allersværeste tilfælde af artrose, at en operation kan være nødvendig. Langt de fleste oplever en rigtig god effekt af den manuelle behandling og af træning. Konceptet GLA:D (en forkortelse for Godt Liv med Artrose i Danmark) har vist sig at være meget effektivt som træningsform for slidgigt i netop hoften. Vi kører denne træning som individuelle træningsforløb – se mere under Individuel træning – GLA:D Hofte & Knæ.