En ny stor undersøgelse foretaget af The George Institute i Australien viser, at anti-inflammatorisk smertestillende medicin så som ibuprofen kun har meget lille og kun kortvarig effekt på rygsmerter, og at effekten er at sammenligne med placebo. Forskerne havde gennemgået 35 undersøgelser med mere end 6000 deltagere. Ud over at have fundet den minimale effekt på rygsmerterne, fandt de til gengæld ud af, at der var 2,5 gange større risiko for at få mavetarm-gener så som mavesår og blødning, når man spiser anti-inflammatorisk medicin.

Har man ondt i ryggen, er der derfor ekstra grund til at overveje, hvorvidt man skal spise smertestillende, eller om det kunne være værd at komme en tur forbi en kiropraktor eller fysioterapeut, der kan hjælpe med behandling og træning/øvelser.

Læs mere om forskningen på dansk her.

Eller på engelsk her.