Røntgen-undersøgelse
Hos Hartvigsen & Hein har vi vores eget moderne røntgenanlæg, som vi kan bruge som en del af undersøgelsen, hvis vi vurderer, at det kan bidrage med relevant information om din problematik.
Vores kiropraktorer er uddannede til at diagnosticere og foretage røntgenundersøgelser af bevægeapparatet. Det betyder, at du som patient ofte kan få en hurtig afklaring – uden ventetid.
På røntgenbillederne kan vi blandt andet se tilstanden af kroppens knogler og led – og vurdere, om der skulle være skader eller forandringer til stede.
Hvis du får foretaget en røntgenundersøgelse hos os, gennemgår vi billederne med dig og hjælper dig sikkert videre.
Ultralyds-undersøgelse
Hos Hartvigsen & Hein tilbyder vi ultralydsundersøgelse af bevægeapparatet med vores moderne udstyr, hvis vi vurderer, at det kan bidrage med relevant information om din problematik.
Ultralyd er særlig godt til at undersøge muskler, sener og ledbånd men kan også give værdifuld information om knogleoverflader og led.
Undersøgelsen er harmløs og smertefri – og kan ofte laves med kort ventetid i klinikken.
Hos os er det kiropraktor Sine Kiilerich Andresen, der står for ultralyds-undersøgelserne. Hun har stor erfaring og videreuddanner sig løbende gennem kurser i både Danmark og udlandet.








