Kristina og Signe var d. 12.-15. september til konference i Oslo, hvor de sammen med verdens førende forskere var til “International Back and Neck Pain Forum” med titlen “Back to Basics”. De var både med til at præsentere egen forskning og fik også en masse ny viden med hjem. Vi værdsætter virkelig at have en god kombination af klinikere og forskere på Rygcenteret, så vi altid kan være sikre på at være opdaterede med den seneste viden.