Anne Mette Pedersen

 

Mailadresse: amp@rygklinik.dk

Fysioterapeut med erfaring som
tidligere professionel håndboldspiller

Anne Mette blev ansat hos Hartvigsen & Hein i 2021. Hun beskrives af sine omgivelser som energisk, nærværende og empatisk. Hun brænder for at gøre en forskel for andre og er meget ambitiøs og detaljeorienteret om sit arbejde. Som patient vil du opleve, at Anne Mette altid er smilende, nærværende og skaber et rum, hvor du er i centrum og vil have en aktiv rolle i dit forløb.

Anne Mette er et meget aktivt menneske. Siden hun var 15 år gammel, har hun været professionel håndboldspiller på højeste plan både nationalt og internationalt. Med 12 år som eliteatlet har hun spillet kampe på flere tophold i den danske liga, DM-finaler og i Champions League. Derudover har hun repræsenteret Danmark ved adskillige landskampe og slutrunder. Dette har givet hende nogle fantastiske oplevelser og færdigheder, som har gjort hende robust og lært hende meget. Desværre satte skader en stopper for hendes aktive karriere i sommeren 2020.

Sideløbende med sin håndbold-karriere har Anne Mette taget uddannelsen som fysioterapeut. Efter endt uddannelse fik Anne Mette ansættelse hos Hartvigsen & Hein på en deltidsstilling, som hun supplerede med en ansættelse på regionens rygcenter i Middelfart. Det er blandt andet her, at Anne Mette har fået sin interesse for kognitiv funktionel terapi og den kroniske smertepatient.

I dag er Anne Mette fortsat deltidsansat på klinikken, da hun sideløbende hermed er ved at uddanne sig til kiropraktor.