Jesper Hoeg

Jesper Hoeg

Fysioterapeut med interesse og kompetencer indenfor problemstillinger relateret til rygsøjlen samt idrætsskader.

Indehaver Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik

Mailadresse: jhoeg@rygklinik.dk

Jesper er en fysioterapeut med et højt fagligt niveau. Han har mange års erfaring i tværfaglig behandling.

Et forløb ved Jesper tager sit udgangspunkt i, hvad der motiverer patienten til at arbejde med de stillede øvelser/opgaver i forhold til den konkrete problemstilling. Det kan være aflæring af uhensigtsmæssige bevægemønstre, ændring af indgroede vaner, øvelser til genskabelse af naturlig bevægelse eller øvelser der skal styrke specifik muskulatur.

Siden endt uddannelse i 2007 har Jesper været under løbende efteruddannelse inden for GLA:D Hofte & Knæ, GLA:D©Ryg, kognitiv funktionel terapi, styrke- og kredsløbstræning, idrætsfysioterapi, Solemaids (indlægssål til børn med hælsmerter), SuperSole, McKenzie, kinesiotape samt løbestilsanalyse. I kraft af denne efteruddannelse og praktiske erfaring fra sit kliniske arbejde har Jesper specialiseret sig inden for muskuloskeletale lidelser, dvs. smerter og funktionsbegrænsninger, inden for hele bevægeapparatet.

Inden Jesper blev uddannet som fysioterapeut, læste han Idræt og Sundhed på Syddansk Universitet. Efter 4 år på andre klinikker blev Jesper i maj 2011 tilknyttet Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, som han siden 2013 har været medejer af.

I sin tid som fysioterapeut har Jesper desuden været tilknyttet forskellige håndboldklubber som GOG, Ikast/Bording og Bjerringbro/Silkeborg. I dag er Jesper tilknyttet kvindeligaholdet fra OB Q.

Sideløbende med sit virke på klinikken underviser Jesper på GLA:D©Ryg-uddannelsen (nationalt såvel som internationalt), kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik og på turnusuddannelsen for kiropraktorer.

Som patient hos Jesper er du i trygge hænder!