Rasmus Villadsen - Massør ved Hartvigsen & Hein

Rasmus Villadsen

Kiropraktorstuderende og uddannet massør

Rasmus læser til dagligt på kandidatuddannelsen i kiropraktik på Syddansk Universitet og kombinerer sin faglige interesse for kroppen med en stor passion for sport og bevægelse.

Når han ikke arbejder hos os, bruger han meget af sin tid på langdistance triatlon. Derudover er Rasmus tilknyttet banelandsholdet i cykling, hvor han hjælper rytterne med behandling og praktiske opgaver i forbindelse med træningslejre og konkurrencer.

Sport og idræt har altid været en naturlig del af hans liv – tidligere med fodbold i blandt andet Vejle Boldklub, Hedensted IF og Dalum IF og i dag med triatlon – og den erfaring tager han med ind i behandlerrummet.

Her lægger han vægt på nærvær, positiv energi og stærke relationer, så hver behandling bliver både professionel og personlig. For Rasmus handler det ikke kun om at lindre smerter, men om at hjælpe mennesker til at bevæge sig bedre, præstere mere og få mere overskud i hverdagen.

Derudover underviser Rasmus et par gange om året på Massørskolen Fyn, hvor han deler sin viden og erfaring med kommende behandlere.