Signe Fuglkjær
Kiropraktor med erfaring i behandling af børn og unge
Indehaver Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik
Mailadresse: sf@rygklinik.dk
Signe beskrives af sine omgivelser som visionær og som en, der brænder for at hjælpe folk med muskel- og ledsmerter. Som patient vil du opleve, at Signe skaber ro og tryghed, og at hun altid giver sig tid til at få det fulde billede af en patients symptomer. Patienten er i centrum, og det tværfaglige samarbejde både på klinikken og sammen med øvrige aktører i sundhedsvæsenet er en selvfølge.
Sideløbende med sit kliniske virke har Signe gennemført en ph.d.-uddannelse, hvor hun var en del af Svendborgprojektet, der undersøgte effekten af mere idrætsundervisning i folkeskolen på børns generelle sundhed.
I forbindelse med forskningsarbejdet som ph.d.-studerende opnåede Signe stor viden samt solid klinisk erfaring i udredning og behandling af skolebørn med smerter fra muskler og led. Denne viden overføres i det daglige arbejde til praksis, og Signe sætter en dyd i at praktisere med et højt fagligt niveau, hvor forskning og praksis kombineres, alt sammen til gavn for patienterne hos Hartvigsen & Hein.
Signe fungerer som ekstern lektor ved Syddansk Universitet, og har undervist andre kiropraktorer. Hun står også bag flere videnskabelige publikationer og deltager kontinuerligt i konferencer og efteruddannelse. Derudover sidder Signe i bestyrelsen i Dansk Selskab for Kiropraktik, kiropraktorernes faglige selskab.
Signe har i to omgange været ansat ved Hartvigsen & Hein Rygcenter og Idrætsklinik, først fra 2010-2013 og igen fra 2016, hvorefter hun blev medejer i 2020. Derudover har Signe praktiseret i Næstved og Svendborg.
Signe er født i 1981 og bosiddende i Svendborg. Hun er gift og har tre drenge. Hun er uddannet kiropraktor ved Syddansk Universitet i 2008.