World Federation of Chiropractic afholder den 15.-18. marts verdenskongres i Washington D.C. Hartvigsen & Hein er godt repræsenteret med deltagelse af Lisbeth, Kristina og Signe. De deltager med både mundtlige præsentationer samt præsentationer af posters vedrørende deres respektive forskningsområder.

At vi her i Danmark er med helt fremme og med i forskningen vedrørende lidelser i bevægeapparatet (led og muskler) blev på fornemmeste vis understreget ved, at Lisbeths mand, Jan Hartvigsen, d. 16. marts fik overrakt prisen som årets forsker (Researcher of the Year) af den amerikanske kiropraktorforening. Vi siger stort tillykke til Jan med prisen samtidig med, at vi føles os meget privilegerede over at have så stor en kapacitet inden for egne rækker.

Jan holdt på konferencen et oplæg om vigtigheden af at gå forskningens vej inden for den kiropraktiske profession. Interesserede engelsk-kyndige kan se klippet på Dansk Kiropraktorforenings youtube-kanal.