Dansk Kiropraktorforening og Danske Regioner har forhandlet en ny overenskomst på plads, der træder i kraft d. 1. april 2017. Det betyder, at det bliver lidt lettere at gennemskue de forskellige ydelser, ligesom der er forhandlet mere fordelagtige priser i hus for folk, der lider af nyopstået diskusprolaps i nakke eller lænd samt for folk, der har stenose (forsnævring i lænden med påvirkning af nerverne til et eller begge ben). For langt de fleste vil den nye overenskomst ikke betyde en nævneværdig ændring i prisen for behandling og træning fraset, at der nu kommer “skæve” øre-beløb med og ikke kun priser i hele kroner. For det lille fåtal af patienter, der hidtil har været på den såkaldte “kroniker-ordning” eller §64, vil der ske en lille prisstigning, da §64 fremover vil være forbeholdt folk med nyopstået diskusprolaps eller stenose.

Man kan finde yderligere information om overenskomsten via dette link til Dansk Kiropraktorforenings hjemmeside eller i denne folder.