Den 18-19. september var Kristina og Tina på kursus i Udvidet Patientuddannelse; det samme kursus som Lisbeth, Signe og Sine var på i foråret.

Det er et virkelig godt kursus med fokus på, hvordan man bedst muligt forklarer smerter og smertemekanismer, så især folk med kroniske smerter kan få en bedre forståelse for, hvordan de bedst muligt håndterer det at have langvarige smerter. Ikke alle med smerter kan opnå fuldstændig lindring af behandling og/eller træning, og det er derfor vigtigt, at vi også kan hjælpe disse mennesker bedst muligt.

Har du brug for en uddybende samtale i forhold til håndtering af dine smerter, er der nu også oprettet en overenskomstmæssig ydelse netop med henblik på dette. Tal med din behandler om muligheden for sådan en samtale, hvis det kunne have din interesse.