Stenose eller rygmarvsforsnævring grundet slidforandringer er en tilstand, der kan medføre vanskelighed ved at gå og stå grundet smerter i lænd og/eller ben. De klassiske tegn er reduceret gangdistance, der bedres ved at bøje forover eller sidde ned. Cykling eller gang med f.x. en indkøbsvogn er ofte ikke problematiske, da ryggen her holdes i en foroverbøjet stilling. Forskning fra Canada viser, at en kombination af træning og manuel behandling har en god effekt på folk med lumbal stenose (rygmarvsforsnævring i lænden).

Som forskningsklinik tilknyttet Syddansk Universitet er vi hos H&H med i et projekt, hvor vi laver den samme type behandling og intensive træning, som man har gjort i Canada. Du har mulighed for at få et gratis forløb, såfremt du har de rette symptomer, men du skal være indstillet på at komme til behandling 2 gange om ugen i 6 uger med 2 ekstra opfølgninger 3 måneder og 5 måneder efter opstart; du skal investere i en motionscykel, og du skal være villig til og have tid til at træne op til 2x 1 time om dagen mod slutningen af forløbet. Ligeledes skal der udfyldes nogle spørgeskemaer ifm. projektet. Kontakt klinikken for yderligere oplysninger.

Læs mere om stenose i dette nyhedsbrev.